LAG Langeland
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
blank

Fornyelsesfonden åbner for ansøgninger

Dato:   20-04-2010

Fornyelsesfonden støtter nye forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd

 
Fornyelsesfonden støtter nye forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd og åbner fredag d. 16. april første ansøgningsrunde, hvor der investeres 120 mio. kr. i markedsmodning af grønne løsninger og erhvervsmæssig omstilling i hårdt ramte områder. Fonden fremmer projekter, der hjælper med at omsætte viden og gode ideer til produkter eller serviceydelser, som kan komme hurtigere på markedet


Fornyelsesfondens fokusområder er grønne løsninger og velfærdsløsninger. Samtidig skal fonden understøtte omstilling i hårdt ramte områder. Fondens bestyrelse har netop annonceret den første af en række ansøgningsrunder i år. I alt er der 760 mio. kr. til investeringer over de næste tre år.


Bestyrelsesformand Carsten Bjerg (adm. dir. i Grundfos):

- Vi står over for store udfordringer på velfærdsområdet og klima- og miljøområdet. Nu skal virksomhederne for alvor bruge udfordringerne som et springbræt for nye forretningsmuligheder, der gavner erhvervslivet og samtidig forbedrer vores klima og vores velfærd.

- De første ansøgninger, vi tager imod, skal handle om erhvervsmæssig omstilling og om markedsmodning af grønne løsninger – det kan fx være nyudviklede produkter inden for energi-, klima-, miljø- eller affaldsområdet, som har brug for tilskud for at komme hurtigere ud på markedet.

- Fornyelsesfonden er i en enestående position til at bidrage til skabe ny beskæftigelse, vækst og eksport, når vi satser målrettet på grønne løsninger og velfærdsområdet, fordi fonden som den første også introducerer tilskud til markedsmodning af produkter og serviceydelser.


Læs yderligere om Fornyelsesfonden på www.fornyelsesfonden.dk



Opdateret  20-04-2010 /  af  laglangeland Admin
blank
Se også
Dovns Klint